brændemærke — I bræn|de|mær|ke 1. bræn|de|mær|ke sb., t, r, rne (kendetegn der er brændt ind i et dyrs hud, hov el. horn) II bræn|de|mær|ke 2. bræn|de|mær|ke vb., r, de, t (indbrænde et kendetegn i et dyrs hud, hov el. horn; stemple en person som uhæderlig) … Dansk ordbog
Brændemærkning — en i ældre tid meget anvendt straf som bestod i at man med glødende jern indbrændte et mærke på forbryderens legeme, enten krop eller pande, en skik der i England først forsvandt 1829, og for militære desertørers vedkommende, først legalt… … Danske encyklopædi
Stigmatisere — Brændemærke … Danske encyklopædi
Stigma — Stik, tegn, brændemærke, Kristi fem sår, situationen omkring en person der på grund af afvigende livsholdning ikke accepteres af samfundet … Danske encyklopædi
stigma — stig|ma sb., et, stigmata, ene (sår som Jesus fik ved korsfæstelsen; negativt socialt stempel, brændemærke) … Dansk ordbog